Unik Performance

Super artikel fra Magasinet Human Ressource om innovativ uddannelsesudvikling! Den ville jeg gerne have været involveret i :-)

ENDNU ET GODT EKSEMPEL PÅ INNOVATIV TÆNKNING PÅ UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING. NEDENSTÅENDE ER TAGET FRA EN ARTIKEL FRA MAGASINET HUMAN RESSOURCE OG ER ET PRAKTISK EKSEMPEL PÅ DER HVOR JEG MENER VI SKAL HEN MED IKT (SÅ ER DER STADIG LIDT TRANFERFREMMENDE AKTIVITETER DER SKAL FOKUSERES PÅ,-MENNN ET SKRIDT AF GANGEN):

Traditionel undervisning på vej i graven? Ny virtuel uddannelse skaber globale ledere!

LÆRING – En større dansk virksomhed har 200 rejsende ingeniører, som leder globale teams på byggepladser fra Chile til Indonesien. Deres leder sidder i hovedkvarteret i Danmark,  og selvom han rejser ud til byggepladserne så ofte som muligt, så begrænser den løbende kommunikation sig ofte til et par Skype- og telefonmøder om måneden. Med hensyn til  kompetenceudvikling ser det endnu mere sparsomt ud, da det er dyrt og besværligt at standse produktionen for at flyve ingeniørerne hjem til ledertræning.

Nærhed trods distance Ovenstående beskrivelse er dagligdag for den globale industrivirksomhed FLSmidth. Og et eksempel på den udfordring tilsvarende virksomheder har med kommunikation og udvikling  og træning af medarbejdere. For FLSmidth betyder det, at 50 procent af de rejsende  ingeniører ikke har lært de nødvendige ledelsesteknikker til trods for, at 80 procent af denne gruppe udfører ledelsesopgaver dagligt.

Læringskonsulent Julie Ekner Koch fra virksomheden PLAY Digital rådgiver større danske virksomheder om læring på et strategisk niveau. Hendes erfaring er, at et øget fokus på ledelse kan forbedre samarbejdet i teamet og i relationen til kunden – og på den måde skaffe virksomheden fremtidige opgaver. Hun har i samarbejde med FLSmidth udviklet et koncept for lederuddannelse, der løser udfordringen med at skabe nærhed på trods af distancen.  Blended learning tilgang ”FLSmidth valgte at lave en virtuel uddannelse og bringer på den måde ledelse helt ud på de globale arbejdspladser.

Min rolle var at rådgive og hjælpe virksomheden med at udarbejde en fleksibel, virtuel lederuddannelse, som kan indpasses i den travle hverdag ude på byggepladsen. Det smarte – i forhold til e-læring og almindelige kurs r – er, at læringen er rykket helt derud hvor den skal bruges, på byggepladsen, og samtidig får deltagerne live coaching af erfarne undervisere,” fortæller Julie Ekner Koch.

Hun mener denne nye måde at træne på tager det bedste fra e-læring – fleksibiliteten – og det bedste fra tilstedeværelseskurser – den direkte dialog.  ”Virtuel træning kombinerer styrkerne fra e-læring og tilstedeværelseskurser og gør det simpelthen muligt at træne og kommunikere, hvor de globale teams ellers ville være på egen hånd,” fortæller Julie Ekner Koch.

Baseret på virkelige situationer Deltagerne i det nyudviklede undervisningsforløb er godt tilfredse med koblingen mellem teori og dagligdag. Især fordi udgangspunktet er virkelige udfordringer mere end teori.

”Jeg har været med på en del kurser før, og de er altid statiske med en masse teori. Dette kursus er skræddersyet og baseret på virkelige situationer fra vores hverdag, og det  er lige dér, læringen kan begynde,” siger Sajeev Kumar, team leader fra FLSmidth og udstationeret i Kuwait. Lederuddannelsen kan bruges i det videre karriereforløb, påpeger en anden deltager: “Vi har et travlt liv herude, og jeg ville normalt ikke sætte mig ned og læse en bog om ledelse. Derfor er det så godt at blive stimuleret og få disse små lektioner passet ind i vores daglige arbejdsliv. Jeg har et mål om at tage en MBA senere, så dette ledelsesmodul er et skridt på vejen, ” siger Morten Kjærgaard, team leader fra FLSmidth og udstationeret i Indonesien.

ECTS godkendt lederuddannelse

Lederuddannelsen afsluttes med en projektopgave og en mundtlig virtuel eksamen. Bestås eksamen, får deltageren samtidig 10 ECTS-points til CV’et. Det kan lade sig gøre, da  FLSmidths skræddersyede, virtuelle lederuddannelse også udgør første modul i akademilederuddannelsen og derfor er ECTS-godkendt. Dermed har uddannelsen også værdi uden for virksomheden, hvilket giver ekstra motivation, da uddannelsen  så også kan bruges i den videre karriere.

0 responses on "Super artikel fra Magasinet Human Ressource om innovativ uddannelsesudvikling! Den ville jeg gerne have været involveret i :-)"

Leave a Message

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

@ Unik Performance 2020